Fakiren fra Bilbao
I store sal

Tvillingerne Kamma og Tom flytter med deres mor til en lille by, hvor hun har fået nyt arbejde. Gennem den lokale ejendomsmægler bliver familien tilbudt at købe et gammelt, faldefærdigt hus billigt. Et rigtigt spøgelseshus og et vaskeægte håndværkertilbud. Ejendomsmægleren, den bizarre Hr. Moony fortæller at huset har fået tilnavnet „Elgens Øje", fordi et stort elghoved med kun ét øje engang hang i hall’en. Moony overtaler moderen til at købe huset, og da tvillingerne får færten af, at en berømt diamant måske ligger gemt i „Elgens Øje", går den vilde skattejagt.

Bjarne Reuter skrev Fakiren fra Bilbao i 1997, og i 2004 blev bogen filmatiseret med stor succes. Som i filmen spiller Ole Thestrup igen bedemanden, Hr. Mooney. Som fakiren ses Kristian Holm Joensen.

En forestilling for hele familien i Vejle Musikteater med specialpris for børn: 160,- kr. 

Adgang 20 min. før forestillingen
Billetkontoret på Vejle Musikteater har åbent en time før forestillingen

Unummererede siddepladser
Handicappladser bookes hos Vejle Musikteater

Adresse:
Vejle Musikteater,
Vedelsgade 25,
7100 Vejle
Tlf. 79 43 20 30

Arr.: www.vejlemusikteater.dk